top of page
IMG_9238.JPG

FORLØB

NYE PERSPEKTIVER

- se din virksomhed fra nye vinkler og skab klarhed

 

Dette forløb kombinerer to dybdegående indre guide sessioner med at blive mødt foran kameraet i en fotosession. Forløbet er skabt for at give dig nye perspektiver på din virksomhed. Og klarhed omkring, hvilket fundament, du ønsker at basere din virksomhed på - der er i tråd med der, hvor du er lige nu.

 

Indre guide sessionerne bruger vi som udgangspunkt til at kigge på den energi, du lægger i din virksomhed, hvad der dræner og hvad der nærer dig. Når du ved, hvordan din energi flyder bedst muligt, kan du ændre dit arbejdsflow og sammensætte en hverdag, hvor nydelse kommer før ydelse. 

Fotosessionen spejler dit indre i det ydre og giver dig mulighed for at rumme alt, der er dig lige nu. Du modtager efterfølgende et omfattende fotobibliotek (100-200 fotos), der afspejler dig, din virksomhed eller dine produkter/ydelser, som du kan bruge på din hjemmeside, Instagram eller privat for at kigge dig selv dybt i øjnene. 

Disse to metoder spiller så godt op imod hinanden da de skaber forbindelse mellem kroppen, sindet og sjælen. Din helhed. De skaber synergi mellem alle de dele, der er dig, hvilket kan hjælpe dig til at se dig selv og dit virke fra nye perspektiver. Det skaber momentum for konkrete ændringer.

Forløbet består af 2 indre guide sessioner + 1 fotosession 

Varighed: 3 sessioner a 2 timer - 6 timer i alt

Pris: 8.900 kr. inkl. moms

linse

Lad mig stille skarpt på dig

Når du bygger en virksomhed op omkring dig selv, er det essentielt, at den nærer dig og favner DIG. Du skal ikke arbejde på en måde så du brænder ud. Der findes en anden vej - det gør der altid. Og den vej starter altid med, at du ærligt mærker det, der er vigtigt for dig og stiller skarpt på, hvordan din energi opererer i dig. Vi skal ikke være ens. Vi skal ikke det samme. Vi fungerer alle forskelligt og det er de forskelligheder, der er de største gaver - for os selv, hinanden og verden omkring os. Men vi præges til at tro, at der er ganske få veje, muligheder og måder at gøre tingene på, hvilket er med til at begrænse os. Det er vigtigt at lære sig selv at kende på ny - om og om igen - for hele tiden at kunne træffe de beslutninger, der føles rigtige for dig.  Det findes der en masse metoder til. Og overordnet set, tror jeg, det hele handler om bevidsthed. At blive bevidst om, hvad du tænker og føler og mærker er sandt på indersiden. Når du først kan mærke det og ved hvordan du kan lytte indad, vil du lettere kunne træffe beslutninger og tilbyde produkter mv, der er i tråd med dét du egentlig brænder for. Uanset hvad andre tænker om det.  Det handler om at få samlet krop, sind og ånd og alt derimellem til en velsmurt sammenhængende “masse”. Når du føler dig forbundet kan du skabe ud fra et langt mere integreret sted, der både tilgodeser dig og andre.  Det er min store passion at skabe rum for de her forbindelser. At vi samler og integrerer dig og virksomheden sammen. Min mission med dette forløb er, at du tydeligere vil kunne mærke, hvad der er vigtigt og hvad der skal falde fra for nu. At skabe klarhed.

bottom of page